MANDAGSKLUBBEN

Hyggelig skriveklub i Odense

Mandagsklubben mødes og skriver sammen i Odense hver anden mandag formiddag

Med Mandagsklubben, som er en del af Writers Club, får du et hyggeligt fællesskab, hvor det ikke handler om, hvor godt vi skriver, eller hvad vi skriver - men AT vi skriver. Og vi gør det sammen.

Ikke mere snak - Jeg skal bare med

MØD ET MEDLEM:

 

Fællesskab

Mød andre, der også elsker at skrive. Vi er en fast lille gruppe, og der er også plads til dig.

Fast aftale

Det kan være svært at finde tid til at skrive i hverdagen. Med Mandagsklubben får du det gjort.

Effektivt

Der er ingen overspringshandlinger i Mandagsklubben. Vi skriver i korte blokke à 25 minutter.

Datoer og det praktiske

Vi mødes cirka hver anden mandag frem til sommerferien og går udenom helligdage mv. Sidste klubdag er den 29. juni.

Tidsplan:

9.15: Dørene åbner. Kom ind og find en plads og hæld varm kaffe eller te i koppen.

9.30: Velkomst og hurtig runde: Hvad er målet for i dag?

9.35: Første "sprint" à 25 minutter.

11.30: Vi har skrevet i alt 100 minutter. Tak for i dag. 

Hvor:

Mandagsklubben bor hos Forlaget Falco i centrum af Odense. Adressen er Vestergade 63,3, 5000 Odense C. 

Der er plads til dig!

Den nye sæson i Mandagsklubben starter den 5. januar, og tilmeldingen er åben. Men der er kun 12 pladser, så tænk ikke for længe over det.

Jeg vil med - tilmeld mig

Hvad sker der, når du har tilmeldt dig?

Så er din plads sikret. Hold øje med din inbox, for der kommer kort efter en mail fra mig med link til Mandagsklubbens kalender, så du ikke behøver taste alle mødegangene ind selv.

Inden den første gang vi mødes, får du også en mail med instruktioner om, hvordan du finder Mandagsklubben. Og du kan altid skrive til mig, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hej! Jeg er din vært!

Jeg hedder Pernille Redder, og jeg har været fuldtidsforfatter siden 2022. Før det var jeg journalist og redaktør i tv-branchen. Du kan se mine bøger her.

Jeg har altid elsket at skrive. Jeg var hende, der afleverede alt for lange stile i folkeskolen og gymnasiet, og som skrev historier for mig selv hjemme på pigeværelset. Og så er jeg også hende, der i årevis har haft halve manuser liggende på computeren, fordi jeg kom i gang, men aldrig fik gjort dem færdig.

Mandagsklubben er mit hjertebarn. Den var det første fællesskab, jeg skabte som forfatter, og den er stadig mit faste holdepunkt i en tilværelse, der godt kan blive lidt ensom. Og hvor overspringshandlingerne konstant truer med at vinde over disciplinen.

Jeg skriver mine bøger i Mandagsklubben, og jeg nyder at høre om, hvad de andre medlemmer skriver og dele de råd og erfaringer, som lige falder mig ind. 

FAQ om Mandagsklubben

Ikke mere snak - Jeg vil med i klubben